BEK 639/2025 ст. 20

Arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13, anvendes for tjenestemænd, hvis optjening til alderspension helt eller delvist er sat i stå som følge af arbejdsskaden, og hvor optjeningen er sat i stå som følge af, at tilskadekomne 1) efter arbejdsskaden fortsætter i sin tjenestemandsstilling, men på afgørelsestidspunktet på grund af arbejdsskaden er overgået til ansættelse til en nedsat løn, eller 2) efter arbejdsskaden er fratrådt sin tjenestemandsstilling uden ret til hverken svagelighedspension, kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionsloven, eller 3) efter arbejdsskaden er fratrådt sin tjenestemandsstilling med ret til svagelighedspension, men ikke efter tjenestemandspensionsloven bliver tillagt ret til hverken kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension i forlængelse af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har truffet den endelige afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Er det uafklaret, om en tjenestemand får tillagt ret til kvalificeret svagelighedspension, eller om en ikke-statsansat tjenestemand vil få tillagt ret til tilskadekomstpension, skal årslønnen fastsættes midlertidigt efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13. Er en tjenestemand, jf. 1. og 2. pkt., udelukkende berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, såfremt der træffes afgørelse om årsløn efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13, anvendes arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13.

Stk. 2. Forhøjelsen udgør for statsansatte tjenestemænd jf. arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 2, nr. 13, 2. pkt. normalt 15 pct. af det pensionsgivende skalatrinsløn, svarende til det bidrag, som tjenestemandens ansættelsesmyndighed betaler til finansiering af statens udgifter til tjenestemandspension i form af løbende månedlige bidrag til finanslovens § 36, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9789 af 4. juli 2022 om betaling til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet. Oplyses det, at ansættelsesmyndighedens bidrag til finansiering af statens udgifter til tjenestemandspension konkret udgør en anden sats, skal denne lægges til grund for forhøjelsen, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan i så fald indhente oplysning om størrelsen af det konkrete bidrag, hos tjenestemandens ansættelsesmyndighed. Oplysning om størrelsen af bidraget for ikke-statsansatte tjenestemænd, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente hos tjenestemandens ansættelsesmyndighed. Hvis ansættelsesmyndighederne ikke kan oplyse et konkret bidrag anvendes bidrag svarende til 1. pkt.

Stk. 3. Genoptages en afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab efterarbejdsskadesikringslovens § 41, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle tage stilling til, om årslønnen skal fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1, eller stk. 2, nr. 13, i forhold til de konkrete omstændigheder, der foreligger på tidspunktet for afgørelsen af genoptagelsessagen. Træffes der en afgørelse om ændret årsløn, finder denne årsløn anvendelse fra den nye afgørelse herom. Tilkendes en forhøjet erstatning med bagudrettet virkning efter arbejdsskadesikringslovens § 41, finder den nye årsløn også anvendelse.

Stk. 4. Anvendes arbejdsskadesikringslovens 24, stk. 2, nr. 13, som følge af stk. 1, nr. 3, sidste pkt., skal dette fremgå af afgørelsen om årsløn.