Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 627/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer m.v. under markedsordningen for frugt og grønt

BEK 627/2025 ст. 10

Anerkendelse af producentorganisationer

ДействуетОфициальный текст

Producentorganisationen skal senest to måneder inden fremsendelse af den i § 22, stk. 1, og § 23 nævnte ansøgning om godkendelse eller årlige specifikation af driftsprogrammet skriftligt orientere alle deltagende producenter om det påtænkte indhold af næste års driftsprogram. Orienteringen skal endvidere indeholde oplysninger vedrørende producenternes mulighed for at fremsætte forslag til indholdet af næste års driftsprogram.

Stk. 2. Driftsprogrammet skal optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen ved den årlige generalforsamling og være indeholdt i beretningen.

Stk. 3. Intet medlem må råde over en stemmeandel på mere end 20 pct.

Stk. 4. Producenter, der ikke bidrager til referenceomsætningen, har ikke stemmeret til beslutninger vedrørende driftsfonden, og må ikke medregnes i forbindelse med det i § 5, stk. 1, nævnte krav om mindste antal deltagende producenter eller drage direkte fordel af ordninger, der finansieres af EU.

Stk. 5. Proceduren for fordelingen af stemmeandele skal fremgå af producentorganisationens vedtægter. Derudover skal producentorganisationen på styrelsens anmodning kunne fremvise en oversigt over samtlige stemmeberettigede producenter med angivelse af hver enkelt producents stemmeandel.