Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 605/2025 · Bekendtgørelse om drift og afhændelse af friplejeboliger

BEK 605/2025 ст. 13

Drift af friplejeboliger

ДействуетОфициальный текст

Friplejeboligleverandøren skal løbende foretage passende henlæggelser på en særlig henlæggelseskonto til dækning af tab ved lejeledighed og fraflytninger. De årlige henlæggelser kan højst udgøre 2 pct. af de samlede driftsudgifter for friplejeboligerne. Henlæggelserne tilskrives kontoen månedsvis forud.

Stk. 2. Tab ved lejeledighed debiteres på henlæggelseskontoen efter stk. 1 månedsvis forud. Udlejes en bolig i løbet af måneden med indflytning inden månedens udløb, krediteres det derved indvundne beløb. Tab ved fraflytning debiteres i takt med, at det kan opgøres.

Stk. 3. Saldoen på henlæggelseskontoen nævnt i stk. 1 må på intet tidspunkt være negativ. Et underskud som følge af, at henlæggelserne ikke kan dække faktiske tab, kan ikke indgå i lejen.

Stk. 4. Som tab ved fraflytning anses såvel lejerestancer og istandsættelseskrav som omkostninger til udsættelse af lejer eller anden retsforfølgning af krav mod denne.