BEK 602/2025 · Bekendtgørelse om matrikulære arbejder
BEK 602/2025 ст. 28
Afmærkning og indmåling af skel
Skel, der registreres i matriklen, og skellene om et offentligt vejareal, der udskilles i matriklen, skal være fastlagt ved mål, jf. dog stk. 4. Målingen skal være så omfattende, at skellet kan indlægges på matrikelkortet og genafsættes ud fra målene.
Stk. 2. Hvis et skelpunkt afmærkes, og det ikke tidligere er fastlagt ved mål, skal det indmåles. Landinspektøren skal indberette afmærkningen og målingen til Geodatastyrelsen.
Stk. 3. Ved indmåling af skel skal målingen omfatte fikspunkter, hegn, bygninger og andre terrængenstande af varig karakter nær det skel, som indmåles.
Stk. 4. Kravene i stk. 1 om fastlæggelse af skel ved mål gælder ikke 1) skel i søer, når grænsen mellem land og vand er fastlagt, 2) skel i vandløb med en bredde af 3 m og derover, når øverste kant af skråning mod vandløbet er fastlagt, og 3) skel i vandløb med en bredde under 3 m, når vandløbets midte er fastlagt.
Stk. 5. Fastlæggelse af labile grænser mod søterritoriet kan ske ved anvendelse af ortofotos. Skelpunkter i grænsen mod søterritoriet skal da være fastlagt ved mål.