Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 601/2025 · Bekendtgørelse om udstykningskontrollen

BEK 601/2025 ст. 1

ДействуетОфициальный текст

Før udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning skal der for Geodatastyrelsen foreligge en erklæring fra kommunalbestyrelsen til dokumentation af, at den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse ikke vil medføre forhold i strid med regler i eller i medfør af 1) lov om planlægning, 2) lov om offentlige veje m.v., 3) lov om private fællesveje, 4) byggeloven, 5) lov om miljøbeskyttelse, 6) lov om naturbeskyttelse, 7) museumsloven, 8) lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), 9) lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., 10) lov om forurenet jord, eller 11) lov om kystbeskyttelse m.v.

Stk. 2. Det påhviler landinspektøren at gennemføre høring af kommunalbestyrelsen ved brug af udstykningskontrolskemaet på Ejendomsregistreringsportalen. Landinspektøren skal i skemaet afgive de oplysninger, der er nødvendige for, at kommunen kan afgive erklæring, og landinspektøren skal herunder besvare skemaets spørgsmål ud fra sin viden om de tilsigtede matrikulære forandringer og den tilsigtede arealanvendelse og i øvrigt efter bedste overbevisning.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens erklæring skal afgives digitalt i udstykningskontrolskemaet via Ejendomsregistreringsportalen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 2 og 3, kan med Geodatastyrelsens tilladelse fraviges ved arealoverførsel i forbindelse med vandløbsregulering eller ved flere samtidige arealoverførsler til eller fra et vej-, jernbane- eller andet strækningsareal og i øvrigt i ganske særlige tilfælde.