Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 590/2025 · Bekendtgørelse om udledning i havet og anden bortskaffelse under havbunden af stoffer og materialer fra offshore CO2-lagringsplatforme

BEK 590/2025 ст. 2

Anvendelsesområde og definitioner

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Anden bortskaffelse: Injektion og tilførsel af stoffer og materialer ved brøndetablering, brøndtestning, boringer og brøndvedligeholdelsesaktiviteter i forbindelse med CO 2 -lagringsaktiviteter, som aflejres i undergrunden under havbunden. Anden bortskaffelse er ikke geologisk lagring af CO 2. 2) Borespåner: Skærver fjernet fra undergrunden ved boringer. 3) CO 2 -lagringsaktiviteter: Aktiviteter som vedrører geologisk lagring af CO 2 i undergrunden under havbunden, herunder efterforskningsboringer, brøndvedligeholdelses- og stimulationsaktiviteter, trykaflastningsboringer, injektionsboringer og aktiviteter til brug for lagringen af CO 2 . 4) CO 2 -lagringsplatform: Faste eller mobile indretninger eller en kombination af sådanne indretninger, herunder injektions-, lager- og afskibningsenheder, når de anvendes i forbindelse med CO 2 -lagringsaktiviteter. 5) Operatøren: Den virksomhed, der er udpeget af rettighedshaveren eller af klima-, energi- og forsyningsministeren til på rettighedshaverens vegne at gennemføre eller lade gennemføre CO 2 -lagringsaktiviteter, som rettighedshaveren har tilladelse til efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund. 6) Processpildevand: Vand, der fremkommer i forbindelse med CO 2 -lagringsaktiviteter, herunder boreoperationer, drift, vand i boremudder mv. 7) Stoffer og materialer: a) Offshorekemikalier, med udgangspunkt i, men ikke begrænset til, OSPAR-Konventionens aftale om en fælles forståelse af, hvilke kemikalier som omfattes og ikke omfattes af det harmoniserede kontrolsystem. b) Olie udledt med processpildevand, drænvand og fortrængningsvand. c) Olieholdigt kalkslam og sand. d) Borespåner og olieindholdet heri. 8) Udledning: Enhver udledning i eller til havet af stoffer og materialer i forbindelse med CO 2 -lagringsaktiviteter. 9) Udledningssted: Den fysiske placering af udledningen.