BEK 553/2025 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Abortankenævnet
BEK 553/2025 ст. 11
Afholdelse af møde m.v. i sager om sterilisation
Sekretariatet beslutter med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompetencer, hvilke medlemmer der skal deltage i Abortankenævnets afgørelse af den enkelte sag, jf. sundhedslovens § 108, stk. 2, jf. § 98 a, stk. 5, 2. pkt. i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2-4.
Stk. 2. Abortankenævnet består ved den enkelte sags behandling af formanden eller en næstformand, som skal være beskikket dommer, et lægefagligt medlem, som skal have speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin eller speciale i psykiatri, og et socialfagligt medlem, som skal være psykolog, socialrådgiver eller have anden lignende relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer.
Stk. 3. Sekretariatet skal ved sammensætningen af Abortankenævnet tage udgangspunkt i sagens karakter, herunder: 1) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 1, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin. 2) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 2, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri. 3) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 3, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin. 4) Ved behandling af en sag efter sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 4, skal Abortankenævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri og et medlem med socialfaglige kompetencer, som har relevant uddannelse og erfaring til at kunne vurdere ansøgerens situation.
Stk. 4. I sager, hvor ansøgeren er mindreårig, skal Abortankenævnet besættes af et børnesagkyndigt medlem.