Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 552/2025 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Abortnævnet

BEK 552/2025 ст. 11

Afholdelse af møde m.v. i sager om abort og fosterreduktion

ДействуетОфициальный текст

Sekretariatet beslutter med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompetencer, hvilke medlemmer der skal deltage i Abortnævnets afgørelse af den enkelte sag, jf. sundhedslovens § 97 a, stk. 5, 2. pkt., i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2-5.

Stk. 2. Abortnævnet består ved den enkelte sags behandling af formanden eller en næstformand, som skal have bestået juridisk kandidateksamen, et lægefagligt medlem, som skal have speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin eller speciale i psykiatri, og et socialfagligt medlem, som skal være psykolog, socialrådgiver eller have anden lignende relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer, og som har relevante kompetencer, for eksempel kendskab til udsatte kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, eller som er børnesagkyndig.

Stk. 3. Sekretariatet skal ved sammensætningen af Abortnævnet tage udgangspunkt i sagens karakter, herunder: 1) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin. 2) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 2, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri og et medlem med socialfaglige kompetencer, som har relevant erfaring, herunder kendskab til vold og overgreb mod kvinder. 3) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 3, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af en risiko for forringelse af den gravide kvindes psykiske helbred, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri. Hvor anmodningen fremsættes på baggrund af en risiko for forringelse af den gravide kvindes fysiske helbred, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik. 4) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 4, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes psykiske lidelse eller forstyrrelse af dennes intellektuelle udvikling, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri. Hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes fysiske sygdom, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik. I sager, hvor den gravide kvinde er mindreårig, skal Abortnævnet besættes af et børnesagkyndigt medlem. 5) Ved behandlingen af en sag efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 5, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri og et medlem med socialfaglige kompetencer, som har relevant uddannelse og erfaring til at kunne vurdere den gravide kvindes situation.

Stk. 4. Ved behandling af en sag, efter sundhedslovens § 95, stk. 2, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes psykiske helbred, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri. Hvor anmodningen fremsættes på baggrund af den gravide kvindes fysiske helbred, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik.

Stk. 5. Ved behandling af en sag efter sundhedslovens § 95, stk. 2, hvor anmodningen fremsættes på baggrund af risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse, og ved behandling af en sag efter sundhedslovens § 95, stk. 3, skal Abortnævnet besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin.