BEK 541/2025 ст. 3
Det er forbudt at vaccinere imod kategori A-sygdomme, der er opført i bilag I, del 1 til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/361. Forbuddet gælder dog ikke obligatorisk vaccination imod infektion med Newcastle disease-virus, hvor fjerkræ og andre fugle vaccineres rutinemæssig og forebyggende, jf. bekendtgørelse om vaccination mod Newcastle disease.
Stk. 2. Vaccination for at forebygge eller bekæmpe kategori A-sygdomme, der ikke er omfattet af stk. 1, må kun ske efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan påbyde vaccination imod en kategori A-sygdom, der ikke er omfattet af stk. 1, for at forebygge eller bekæmpe sygdommen.