BEK 521/2025 · Bekendtgørelse om buskørsel
BEK 521/2025 ст. 6
Betingelser for meddelelse af tilladelse og godkendelse
Ved ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, skal ansøger opfylde et kapitalkrav for det første benyttede motorkøretøj og for hvert derudover benyttet motorkøretøj.
Stk. 2. Ansøger skal dokumentere opfyldelse af kapitalkravet ved at indsende en af følgende: 1) Virksomhedens åbningsbalance ved nyetablerede virksomheder, som endnu ikke har skullet afgive sin første årsrapport. 2) Virksomhedens seneste årsrapport, som er revideret eller gennemgået af en statsautoriseret eller registreret revisor. 3) Erklæring afgivet af en statsautoriseret eller registreret revisor. 4) Garanti stillet af et forsikringsselskab eller pengeinstitut med et indhold, der er fastsat af Færdselsstyrelsen.
Stk. 3. Kapitalkravet skal opfyldes ved egne kontante midler eller andre værdier.
Stk. 4. Det til enhver tid gældende kapitalkrav fremgår af Færdselsstyrelsens hjemmeside. Kapitalkravet reguleres en gang årligt pr. 1. januar, jf. artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet.