BEK 517/2025 · Bekendtgørelse om voldsskadeforsikring
BEK 517/2025 ст. 7
Forsikringsselskabet kan i det omfang, det er nødvendigt for at kunne træffe afgørelse efter § 6, anmode tilskadekomne om at medvirke til sagens oplysning, herunder ved personligt fremmøde hos forsikringsselskabet, lade sig undersøge af en læge og om fornødent, eventuelt ved indlæggelse, lade sig undergive observation og behandling til brug for at kunne træffe afgørelse efter arbejdsskadesikringslovens § 49 b. Forsikringsselskabet kan endvidere hos andre, der har kendskab til sagens omstændigheder, herunder helbredsmæssige forhold hos tilskadekomnes relateret til hændelsen, indhente oplysninger, der må anses for nødvendige for at kunne træffe afgørelse efter § 6, herunder sygejournaler eller udskrifter heraf.
Stk. 2. Ved indhentelse af oplysninger efter stk. 1, 2. pkt., skal reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen iagttages.
Stk. 3. Efterkommer tilskadekomne ikke inden for en rimelig frist, og efter erindring herom, en anmodning fra forsikringsselskabet, jf. stk. 1, kan sagen afgøres på det i øvrigt foreliggende grundlag.
Stk. 4. Tilskadekomnes udgifter efter stk. 1 betales af forsikringsselskabet.
Stk. 5. Har tilskadekomne givet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for erstatningen, kan beløbet, som er modtaget med urette, kræves tilbagebetalt.