BEK 250/2025 ст. 1
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Nikotinholdig væske: Væske med nikotinalkaloider der kan benyttes i en elektronisk cigaret eller genopfyldningsbeholder. 2) Særlige genopfyldningsbeholdere: Genopfyldningsbeholdere, som er fremstillet til at skulle anvendes til en elektronisk cigaret og til at skulle indeholde en nikotinholdig væske. 3) CMR-egenskaber: Stoffer, som har kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske egenskaber. 4) Emissioner: Stoffer, der frigives, når elektroniske cigaretter anvendes efter hensigten. 5) Flowkontrolmekanisme: En mekanisme der gør, at genopfyldningsbeholderen kun udsender et vist antal dråber væske per minut, når genopfyldningsbeholderen holdes lodret. 6) Docking-system: Et koblingssystem, som er tæt tilsluttet og forbinder den elektroniske cigaret og genopfyldningsbeholderen, så der kun kan frigives væske ind i tanken på den elektroniske cigaret.