Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 143/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til energiforbedringer i bygninger til helårsbeboelse

BEK 143/2025 ст. 27

Kontrol og oplysningsforpligtelser

ДействуетОфициальный текст

Energistyrelsen fører kontrol med, at tilsagnsmodtageren overholder betingelser og vilkår for tilsagnet.

Stk. 2. Energistyrelsen og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. lovens § 19, har, jf. § 9, stk. 2, i loven, hvis det skønnes nødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til denne bekendtgørelse, mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fysiske installationer og konstruktioner i virksomheder, hvortil der er givet tilsagn om tilskud til energiforbedringsprojekter. På tilsvarende måde har Energistyrelsen og de, der er særligt bemyndiget dertil, adgang til virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.