Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 121/2025 · Bekendtgørelse om Den Danske Scenekunstskole

BEK 121/2025 ст. 21

Studieaktivitetskrav

ДействуетОфициальный текст

Institutionen fastsætter regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelserne, herunder om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Reglerne skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Institutionen kan fastsætte tilmeldingskrav opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.

Stk. 3. Den studerende kan frameldes et eller flere fag eller fagelementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet.

Stk. 4. Er en studerende frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester kan institutionen beslutte, at faget eller fagelementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i studerendes følgende studieår eller semester.