Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 120/2025 · Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole

BEK 120/2025 ст. 25

Bevis for gennemført uddannelse

ДействуетОфициальный текст

Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den studerende i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste bedømmelse er afsluttet, og resultatet af bedømmelsen er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn, CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive, 1) den betegnelse, som uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk, 2) de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point, 3) de opnåede bedømmelser ved midtvejs- og afgangsbedømmelserne, som vedlægges beviset, 4) meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point, og 5) bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk.

Stk. 3. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 4. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet, UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsernes faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 5. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen.

Stk. 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret.

Stk. 7. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og gennemførte dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.