BEK 75/2025 ст. 21
Støtte til fremstødsforanstaltninger for landbrugsprodukter
Ved støtte til fremstød for landbrugsprodukter er følgende omkostninger støtteberettigede: 1) I forbindelse med afholdelse af og deltagelse i konkurrencer, messer eller udstillinger, jf. § 20, stk. 2, nr. 1: a) Deltagergebyrer. b) Rejseomkostninger og omkostninger til transport af de pågældende produkter. c) Omkostninger ved publikationer og websteder til annoncering af begivenheden. d) Leje af udstillingslokaler og stande samt udgifter til opsætning og nedtagning heraf. e) Symbolske præmier op til en værdi af 3 000 EUR pr. præmie og vinder. 2) Omkostninger til publikationer i trykte og elektroniske medier, websteder og spots i elektroniske medier, radio eller tv, jf. § 20, stk. 2, nr. 2. 3) Omkostninger til udbredelse af videnskabelig viden og faktuel information, jf. § 20, stk. 2, nr. 3. 4) Omkostninger til forbrugerrettede kampagner i medier eller i butikker samt til reklamemateriale, der uddeles direkte til forbrugere, jf. § 20, stk. 2, nr. 4.
Stk. 2. Merværdiafgift er kun støtteberettiget i det omfang, sådanne afgifter ikke er refusionsberettiget.
Stk. 3. Der kan ydes støtte på op til 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 4. Ved støtte til fremstødskampagner, der fokuserer på produkter omfattet af kvalitetsordninger omhandlet i § 24, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, nr. 4, må støtteintensiteten ikke overstige 50 pct. af de støtteberettigede omkostninger, som omhandlet i stk. 1, nr. 4, ved kampagnen.
Stk. 5. Ved støtte til fremstødskampagner, der gennemføres i tredjelande og som fokuserer på produkter omfattet af kvalitetsordninger omhandlet fremstødskampagner, der fokuserer på produkter omfattet af kvalitetsordninger omhandlet i § 24, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, nr. 4 må støtteintensiteten ikke overstige 80 pct. af de støtteberettigede omkostninger, som omhandlet i stk. 1, nr. 4, ved kampagnen.
Stk. 6. Stk. 4 og 5 finder ikke anvendelse, hvis sektoren bidrager med mindst 50 pct. af omkostningerne ved fremstødskampagner, der fokuserer på produkter omfattet af kvalitetsordninger omhandlet i § 24, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, nr. 4, uanset bidragets form. Støtteintensiteten kan i disse tilfælde være på op til 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger, som omhandlet i stk. 1, nr. 4, ved kampagnen.
Stk. 7. Ved støtte til generelle fremstødskampagner efter § 20, stk. 2, nr. 4, kan støtteintensiteten være på op til 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger, som omhandlet i stk. 1, nr. 4.