Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 24/2025 · Bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v.

BEK 24/2025 ст. 6

ДействуетОфициальный текст

Forsyningstilsynet samarbejder med andre regulerende myndigheder i den systemdriftsregion, hvor det regionale koordinationscenter er etableret, om at sikre overholdelse af forpligtelserne iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet, herunder om at ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden samt det regionale koordinationscenter overholder deres forpligtelser.

Stk. 2. Hvis Forsyningstilsynet ikke har været i stand til at nå til enighed med de andre regulerende myndigheder, jf. stk. 1, inden for en frist på fire måneder efter indledningen af konsultationerne med henblik på i fællesskab at identificere manglende overholdelse, forelægges sagen for ACER til afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 10, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder.