Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1744/2024 · Bekendtgørelse om arkæologisk virksomhed efter museumsloven m.v.

BEK 1744/2024 ст. 7

Sikring af kulturarven ved forberedelse og gennemførelse af jordarbejder m.v.

ДействуетОфициальный текст

Museet skal udarbejde budget for en større forundersøgelse. Budgettet skal indeholde de direkte og indirekte omkostninger forbundet med undersøgelsen i henhold til Slots- og Kulturstyrelsens vejledning om arkæologisk virksomhed.

Stk. 2. Budgettet for en større forundersøgelse kan indbringes for Slots- og Kulturstyrelsen af den økonomisk ansvarlige inden for 4 uger efter, at budgettet er meddelt vedkommende, hvis 1) den økonomisk ansvarlige er en fysisk person, enkeltmands- eller mikrovirksomhed, eller 2) budgettet er på mere end 750.000 kr. inkl. moms.

Stk. 3. Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om budgettet inden 6 uger efter, at sagen er indbragt for styrelsen. Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse vil være bindende for den økonomisk ansvarlige og museet, i det omfang den økonomisk ansvarlige fortsat ønsker museets udtalelse efter museumslovens § 25.

Stk. 4. Hvis den økonomisk ansvarlige ændrer sit projekt, eller der viser sig væsentlige andre geologiske forhold m.v. end oplyst af den økonomisk ansvarlige, og ændringerne får betydning for museets budget, skal museet udarbejde nyt budget efter stk. 1, og en afgørelse efter stk. 3 vil ikke længere være bindende for parterne.

Stk. 5. Når en større forundersøgelse er endeligt afsluttet, jf. § 10, 2. pkt., skal museet sende budget, den projektbeskrivelse, der har været forelagt bygherre, regnskab og beretning til Slots- og Kulturstyrelsen senest 4 uger efter regnskabet er endeligt opgjort. Regnskabet for en større forundersøgelse er endeligt opgjort, når museet har sendt endelig afregning til den økonomisk ansvarlige.

Stk. 6. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter i tvivlstilfælde grænsen mellem større og mindre forundersøgelse i den konkrete sag.