BEK 1744/2024 · Bekendtgørelse om arkæologisk virksomhed efter museumsloven m.v.
BEK 1744/2024 ст. 5
Fordeling af arkæologiske opgaver mellem statsanerkendte kulturhistoriske museer
Kulturhistoriske museer med arkæologisk ansvar skal i forbindelse med større forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser sikre 1) registrering af den arbejdstid, som bliver anvendt til den enkelte undersøgelse, 2) at der opretholdes en regnskabsmæssig adskillelse, således at køb, der alene vedrører det enkelte projektregnskab, bogføres således at disse køb holdes adskilt fra museets øvrige regnskab, 3) procedurer, som indeholder almindelige krav om funktionsadskillelse, der sikrer intern finansiel kontrol, 4) brug af et system beregnet til bogføring, 5) at den økonomisk ansvarlige løbende faktureres for faktisk udførte arbejder og udlæg til en arkæologisk undersøgelse, mindst hver måned, medmindre beløbet er mindre end 100.000 kr. inkl. moms, 6) at aftale om acontobetalinger for arkæologiske undersøgelser indgås skriftligt med den økonomisk ansvarlige, 7) at museet årligt sender en økonomisk statusrapport til den økonomisk ansvarlige for en arkæologisk undersøgelse samt hvilke opgaver, der udestår, og 8) at museet straks giver Slots- og Kulturstyrelsen besked, hvis der sker ændringer i, hvem der er den økonomiske ansvarlige for et jordarbejde m.v. undervejs i undersøgelsesfasen, og hvis der er anledning til at stille krav om sikkerhedsstillelse, jf. § 9, stk. 3.
Stk. 2. Museerne skal udarbejde skriftlige forretningsgange for kravene i stk. 1.