BEK 1724/2024 · Bekendtgørelse om vedtægter for Patienterstatningen
BEK 1724/2024 ст. 2
Foreningens formål er at administrere den i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet regulerede patienterstatningsordning. Foreningen skal herunder modtage, oplyse og afgøre alle erstatningssager efter loven, jf. dog stk. 3 samt regler fastsat i medfør af lovens § 19, stk. 6.
Stk. 2. Foreningen skal endvidere hos forsikringsselskaber og selvforsikrende myndigheder foretage opkrævning til dækning af erstatninger, der udbetales i medfør af regler fastsat i medfør af lovens § 30, stk. 5.
Stk. 3. Foreningen kan efter indhentet godkendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren bemyndige de enkelte forsikringsselskaber og selvforsikrende myndigheder til selv at oplyse og afgøre nærmere beskrevne sagstyper.
Stk. 4. Foreningen skal afgive de oplysninger til Ankenævnet for Patienterstatningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet som er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver efter loven.