BEK 1616/2024 ст. 7
Tilskud til udvikling, produktion og lancering af danske digitale spil
For at opnå tilskud til et projekt under puljen til udvikling, produktion og lancering af danske digitale spil skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt: 1) Projektet skal fremme danske digitale spil som kulturbærende medie. 2) Projektet skal styrke de kulturelle kvaliteter i danske digitale spil til leg og læring.
Stk. 2. Følgende betingelser skal endvidere være opfyldt for at opnå tilskud: 1) Projektet skal have en klar og veldefineret målsætning. 2) Ved tilskud til produktion skal projektet have som målsætning at producere spillet frem til en udgivelsesklar version. 3) Projektet skal have en klar og realistisk plan for gennemførelse, herunder en udviklings- eller produktionsplan indeholdende en velafgrænset tidsplan med start- og slutdato samt et tilhørende detaljeret budget. 4) Ved tilskud til udvikling og produktion skal ansøger have den nødvendige kapacitet og faglige kompetence til at gennemføre projektet, herunder et kvalificeret udviklingsteam. 5) Projektets ledelse og organisering skal være veldefineret og understøtte en effektiv gennemførelse af projektet.