BEK 1587/2024 · Bekendtgørelse om betaling af gebyr for behandling af sager efter skovloven
BEK 1587/2024 ст. 1
For behandling af sager omfattet af lovens § 4 og dispensation fra lovens § 11, stk. 1, jf. § 38, opkræver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø et gebyr. Dette gebyr skal dække Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs omkostninger ved administration og tilsyn efter bekendtgørelsen.
Stk. 2. Gebyret offentliggøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside og reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. Gebyret reguleres første gang 1. januar 2026.
Stk. 3. Gebyret opkræves, når der indsendes en ansøgning. Hvis ansøgningen ikke imødekommes, tilbagebetaler Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø det indbetalte gebyr.
Stk. 4. Gebyret tilbagebetales ikke, selvom en afgørelse efter lovens § 4 bortfalder, eller en dispensation fra lovens § 11, stk. 1, jf. § 38, ikke udnyttes.