Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1537/2024 · Bekendtgørelse om anmeldelse og godkendelse af almene vandforsyningers regulativer og anlægs- og driftsbidrag m.v.

BEK 1537/2024 ст. 9

Krav til almene vandforsyninger om anlægs- og driftsbidrag

ДействуетОфициальный текст

En almen vandforsyning skal mindst en gang årligt fastsætte de i § 53, stk. 1, i vandforsyningsloven nævnte anlægs- og driftsbidrag. For en almen vandforsyning, der er omfattet af kapitel 3 i vandsektorloven, skal opkrævningsperioden være kalenderåret.

Stk. 2. En almen vandforsyning skal senest seks uger inden kommende opkrævningsperiode, jf. dog stk. 5, sende oplysning til kommunalbestyrelsen om størrelsen på de anlægs- og driftsbidrag, som den almene vandforsyning har fastsat, med henblik på kommunalbestyrelsens godkendelse i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1, medmindre den almene vandforsyning indsender en anmeldelse i henhold til stk. 3.

Stk. 3. En almen vandforsyning kan senest fire uger inden kommende opkrævningsperiode, jf. dog stk. 5, sende oplysning til kommunalbestyrelsen om anmeldelse af fastsatte anlægs- og driftsbidrag, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Størrelsen på hvert af de anmeldte bidrag er ikke ændret siden sidste godkendelse eller anmeldelse ud over ændring som følge af eventuel pristalskorrektion, jf. § 3, nr. 5. 2) Anlægs- og driftsbidrag er på anmeldelsestidspunktet godkendt mindst en gang af kommunalbestyrelsen inden for de seneste tre år. 3) Ved seneste godkendelse, jf. nr. 2, havde den almene vandforsyning fastsat de godkendte anlægs- og driftsbidrag således, at den almene vandforsyning ved afslutningen af opkrævningsperioden ikke forventede at have en ikke disponeret akkumuleret likviditet, jf. § 3, nr. 14. 4) Den almene vandforsyning har ikke på anmeldelsestidspunktet modtaget orientering fra kommunalbestyrelsen i henhold til vandforsyningslovens § 65, stk. 1, om at kommunalbestyrelsen er i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der kan rejses spørgsmål om lovligheden af de anlægs- og driftsbidrag, der er anmeldt eller godkendt for igangværende opkrævningsperiode, eller om lovligheden af de anlægs- og driftsbidrag, der er fastsat for kommende opkrævningsperiode. 5) Den almene vandforsyning, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, har ikke inden den 1. november modtaget orientering fra Vandsektortilsynet i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber om afgørelse om fradrag i den økonomiske ramme som følge af overskridelse af rammen i tidligere år eller som følge af afholdelse af udgifter, der ikke lovligt kan afholdes eller bidragsfinansieres af den almen vandforsyning.

Stk. 4. Den almene vandforsyning skal efter kommunalbestyrelsens eventuelle orientering om, at betingelserne for anmeldelse ikke er opfyldt, jf. § 13, indsende oplysninger, jf. § 10, stk. 1, til kommunalbestyrelsen om de anlægs- og driftsbidrag, som selskabet har fastsat for kommende opkrævningsperiode med henblik på kommunalbestyrelsens godkendelse i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra en almen vandforsyning i konkrete tilfælde give tilladelse til, at en almen vandforsyning indsender inden for en frist, der er kortere end den frist, der er fastsat i stk. 2 og 3.

Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har truffet afgørelse i henhold til § 11, stk. 1, jf. vandforsyningslovens § 54, stk. 1, inden kommende opkrævningsperiode, herunder kommende kalenderår for almene vandforsyninger omfattet af kapitel 3 i vandsektorloven, kan den almene vandforsyning foreløbigt opkræve enten de bidrag, der er fastsat for foregående opkrævningsperiode, eller de bidrag som den almene vandforsyning har indsendt til godkendelse, indtil kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i henhold til § 11, stk. 1. I disse tilfælde skal den almene vandforsyning i forbindelse med opkrævningen overfor forbrugerne oplyse, at opkrævningen er foreløbig. Hvis kommunalbestyrelsen efterfølgende godkender andre bidrag, end de foreløbigt opkrævede, skal den almene vandforsyning udligne inden for igangværende eller kommende opkrævningsperioden ved godkendelsestidspunktet.