Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1534/2024 · Bekendtgørelse om outsourcing for gruppe 2-forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

BEK 1534/2024 ст. 5

Kritisk eller vigtig outsourcing

ДействуетОфициальный текст

Outsourcingvirksomheden og tjenesteyderen skal indgå en skriftlig aftale, der som minimum fastsætter følgende: 1) Parternes pligter og ansvarsområder. 2) Tjenesteyderens forpligtelse til at overholde a) alle gældende love, myndighedskrav og retningslinjer og b) outsourcingvirksomhedens relevante og gældende politikker. 3) Tjenesteyderens forpligtelse til at samarbejde med Finanstilsynet med hensyn til den outsourcede funktion eller aktivitet. 4) Tjenesteyderens forpligtelse til at oplyse outsourcingvirksomheden om enhver hændelse, der kan have en væsentlig indvirkning på tjenesteyderens mulighed for at udføre de outsourcede funktioner eller aktiviteter effektivt og i overensstemmelse med de gældende love og myndighedskrav. 5) Et opsigelsesvarsel for tjenesteyderen, som er langt nok til, at outsourcingvirksomheden kan finde en anden måde at varetage den pågældende opgave på. 6) At outsourcingvirksomheden om nødvendigt kan bringe outsourcingaftalen til ophør, og at tjenesteyderen i den forbindelse er forpligtet til at opfylde aftalen loyalt, så ophævelsen ikke afbryder eller forringer kvaliteten af leveringen af den outsourcede funktion eller aktivitet. 7) At outsourcingvirksomheden har ret til at indhente og blive underrettet om de outsourcede funktioner eller aktiviteter og tjenesteyderens udførelse deraf og ret til at udstede generelle retningslinjer og individuelle instrukser hos tjenesteyderen vedrørende det, der skal tages højde for under udførelsen af de outsourcede funktioner eller aktiviteter, i det omfang det ikke fremgår af kontrakten. 8) At tjenesteyderen skal beskytte eventuelle fortrolige oplysninger og personoplysninger om outsourcingvirksomheden og dens forsikringstagere, medlemmer, kunder, begunstigede m.v. 9) At outsourcingvirksomheden, dens eksterne revisor og Finanstilsynet har effektiv adgang til alle oplysninger om de outsourcede funktioner og aktiviteter, f.eks. til at gennemføre kontrol i tjenesteyderens lokaler. 10) At Finanstilsynet, hvor det er relevant og nødvendigt, kan stille spørgsmål direkte til tjenesteyderen, som tjenesteyderen skal svare på. 11) Vilkår og betingelser, hvor det er relevant, for tjenesteyderens videreoutsourcing af de outsourcede funktioner eller aktiviteter. 12) At tjenesteyderens pligter og ansvarsområder i henhold til aftalen med outsourcingvirksomheden ikke berøres af videreoutsourcing af de outsourcede funktioner eller aktiviteter.