Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1531/2024 · Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR's, TV 2 DANMARK A/S' og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed og anden virksomhed

BEK 1531/2024 ст. 7

Intern udveksling af ydelser mv.

ДействуетОфициальный текст

DR, TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder skal ved fordeling af indtægter og omkostninger på henholdsvis public service-virksomhed og anden virksomhed i det omfang, der ikke sker intern afregning til markedspris mellem de to former for virksomhed, anvende en almindeligt anerkendt metode til fordeling af såvel indtægter som de fulde omkostninger på de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder.

Stk. 2. Indtægts- og omkostningsfordeling på de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder under henholdvis public service-virksomhed og anden virksomhed foretages med baggrund i regnskabskontering, transaktionsregistrering, tidsstudier, statistik, stikprøver og/eller skøn. Fordelingen skal resultere i et retvisende billede af indtægter og udgifter/ressourceforbrug forbundet med de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder under hhv. public service-virksomhed og anden virksomhed.

Stk. 3. Indtægts- og omkostningsfordelingen finder anvendelse i de tilfælde, hvor omsætningen for anden virksomhed samlet udgør mindre end 5 % af omsætningen og samtidig ikke overstiger 3,5 mio.kr. årligt.