Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1438/2024 · Bekendtgørelse om almennyttige lotterier

BEK 1438/2024 ст. 2

Anvendelsesområde og definitioner

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Lotteri med forhåndstrækning: Lotteri, hvor deltagerne straks efter, at købet er foretaget, kan se, om der er gevinst. 2) Lotteri uden forhåndstrækning: Lotteri, hvor deltageren ikke straks efter, at købet er foretaget, kan se, om der er gevinst, og hvor vindertrækningen sker efter salgsperiodens afslutning. 3) Bingo: Lotteri, hvor spillepladen består af fem gange fem felter og 25 numre eller symboler, fire gange fire felter og 16 numre eller symboler, eller tre gange ni felter og 15 numre eller symboler. Trækningen foregår med henholdsvis 75, 80 eller 90 numre eller symboler. Udtrukne numre eller symboler trækkes og præsenteres ét ad gangen. Spilleren har mulighed for løbende at foretage manuel markering (dupning) af udtrukne numre eller symboler. 4) Hovedlotteri: Hvert enkelt lotteri, der afholdes på en tilladelse, og det lotteri, hvor hovedparten af gevinsterne kan vindes. 5) Sidelotteri: Lotteri, der udbydes i forbindelse med bingo, og hvor der kan betales en særskilt indsats. 6) Ekstratrækning: En trækning, som er afhængig af deltagelse i et hovedlotteri, der ikke afvikles som bingo, og som sker uden opkrævning af yderligere indsats. 7) Afviklingsperiode: For et lotteri uden forhåndstrækning er det perioden fra lotteriets første salgsdag til og med offentliggørelse af trækningen. For et lotteri med forhåndstrækning er det perioden fra lotteriets første salgsdag til og med lotteriets sidste salgsdag. 8) Salgsperiode: Perioden fra lotteriets første salgsdag, herunder periode med eventuelt forsalg, til og med sidste salgsdag.