Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1429/2024 · Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i saltvand og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand

BEK 1429/2024 ст. 19

Fritidsfiskeres redskaber i saltvand

ДействуетОфициальный текст

Radgarnets maskestørrelse i de i § 16, stk. 1, nr. 3, nævnte kasteruser må ikke overstige 40 mm (helmaske).

Stk. 2. Kasteruser må ikke være ovenvandsruser, og hele redskabet skal være neddykket. Kasteruser må højst måle 90 cm diagonalt eller i diameter i den forreste rusebøjle.

Stk. 3. Den samlede længde på kasteruser inklusiv rad må højst være 20 m.

Stk. 4. Kasteruser skal desuden opfylde ét af følgende krav: 1) Maskestørrelsen i kasteruser skal være mindst 60 mm (helmaske). 2) Maskestørrelsen i bagrusen efter sidste bøjle skal være mindst 60 mm (helmaske). 3) Der skal være indsat et vindue på 14 x 14 cm med mindst 90 mm (helmaske), og vinduet skal være placeret på kasterusens overside mellem sidste og anden sidste bøjle.

Stk. 5. Kasteruser til fangst af rejer skal alene opfylde stk. 1-3 samt følgende krav: 1) Forreste kalv eller forreste bøjle skal være forsynet med en spærrerist eller et spærrenet med kvadratmasker på maksimalt 36 x 36 mm. 2) Alle kalve i rusen skal være åbne som en firkant og holdes på plads med fire stillebånd. 3) Maskestørrelsen må ikke overstige 30 mm (helmaske).

Stk. 6. Kasteruser til fangst af hummer skal alene opfylde stk. 1-3 og der skal være monteret mindst ét cirkulært udslipshul i bagrusen mellem sidste og anden sidste bøjle. Udslipshullet skal 1) være udført i formstabilt materiale, 2) have en indvendig diameter på mindst 60 mm, 3) være placeret på siden af rusen, og 4) være frit tilgængeligt fra begge sider af ydervæggen under fiskeri.