Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1407/2024 · Bekendtgørelse om udbud af netvirksomheders nettab

BEK 1407/2024 ст. 14

Proces

ДействуетОфициальный текст

Netvirksomheden skal tildele kontrakten til den elhandelsvirksomhed, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. § 32, stk. 2-4, i bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter.

Stk. 2. Netvirksomheden må ikke tage et tilbud, der er modtaget efter tilbudsfristens udløb, i betragtning.

Stk. 3. Netvirksomheden må først åbne modtagne tilbud efter tilbudsfristens ophør.

Stk. 4. Netvirksomheden kan alene tildele kontrakten, hvis netvirksomheden har verificeret, at tilbuddet opfylder de krav, der er fastsat i forbindelse med annonceringen af udbuddet.

Stk. 5. Netvirksomheden kan under overholdelse af principperne i § 2 anmode elhandelsvirksomheden om at supplere, præcisere eller fuldstændiggøre tilbuddet ved at indsende relevante oplysninger eller dokumentation inden for en passende frist, hvis de oplysninger eller dokumenter, som elhandelsvirksomheden har indsendt i forbindelse med sit tilbud, er ufuldstændige eller fejlbehæftede, eller når der mangler specifikke dokumenter. Anmodningen må ikke føre til, at elhandelsvirksomheden fremsætter et nyt tilbud.