Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1391/2024 · Bekendtgørelse om Sund & Bælt Holding A/S’ regnskabsaflæggelse m.v. for vejafgifter, som indgår i statsregnskabet

BEK 1391/2024 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Sund & Bælt Holding A/S foretager de regnskabsmæssige registreringer for opgaverne, jf. § 1.

Stk. 2. Sund & Bælt Holding A/S tilrettelægger regnskabsføringen inden for eget område i overensstemmelse med § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.

Stk. 3. Sund & Bælt Holding A/S anvender ikke Statens Koncern Betalinger (SKB) ved administration af opgaver, der er omfattet af § 1. Sund & Bælt Holding A/S modtager indbetalingerne fra underleverandørerne på en bankkonto tilhørende Sund & Bælt Holding A/S, som efterfølgende overfører de modtagne betalinger til en konto i Statens Koncern Betalinger (SKB) tilhørende Skatteforvaltningen.

Stk. 4. Tilskrevne renter på bankkonti tilhørende Sund & Bælt Holding A/S ved administration af opgaver, der er omfattet af § 1, overføres til en konto i Statens Koncern Betalinger (SKB) tilhørende Skatteforvaltningen.

Stk. 5. Sund & Bælt Holding A/S skal sikre, at risikoen for tab hos underleverandører for de midler, som de forvalter ved administration af opgaver, der er omfattet af § 1, reduceres til et minimum under hensyntagen til de markedsvilkår, som findes inden for vejafgiftsområdet. Sund & Bælt Holding A/S skal ikke beregne rente til statskassen af underleverandører, for midler, som de forvalter ved administration af opgaver, der er omfattet af § 1, da underleverandører betales et variabelt gebyr, som dækker både deres services, kreditrisiko for deres kunders betaling og ekstra kredittid over for deres kunder.

Stk. 6. Vejafgifterne, der er omtalt i denne bekendtgørelse, regnskabsaflægges i Finanslovens § 38. Sund & Bælt Holding A/S skal i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i Skatteministeriet bidrage med de relevante opgørelser og dokumentation, som ligger til grund for regnskabsaflæggelsen.