Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1356/2024 · Bekendtgørelse om pristillæg til opgraderet biogas leveret til et sammenkoblet gassystem og til renset biogas leveret til et bygasnet

BEK 1356/2024 ст. 13

Indberetnings- og underretningspligt

ДействуетОфициальный текст

Anlægsejeren, som får udbetalt pristillæg efter § 11, skal én gang årligt til Energistyrelsen indberette oplysninger i medfør af § 28 i bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. og i overensstemmelse med de krav til dokumentation, der er fastsat i bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål.

Stk. 2. Energistyrelsen kan anmode anlægsejere, som modtager pristillæg efter § 35 g i lov om gasforsyning, om én gang årligt at indberette oplysninger til Energistyrelsen om omkostninger ved produktion og brug af biogas.

Stk. 3. Energistyrelsen kan pålægge producenter af biogas, som har leveret biogas til modtagere af pristillæg efter § 35 g i lov om gasforsyning og reglerne i denne bekendtgørelse, at indberette oplysninger til Energistyrelsen.

Stk. 4. Information om proceduren for indberetning findes på www.ens.dk.

Stk. 5. Energistyrelsen fastsætter fristen for indberetning og offentliggør denne på www.ens.dk.