Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1346/2024 · Bekendtgørelse om grøntsagsfrø

BEK 1346/2024 ст. 2

Anvendelsesområde m.v.

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Handel: Salg, besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, og enhver overdragelse, levering eller overførsel med henblik på kommerciel udnyttelse af frø til tredjepart mod vederlag eller uden. 2) Grøntsagsfrø: Planter af arter nævnt i bilag 2 bestemt til landbrugs- eller gartneriproduktion, med undtagelse af dekorative formål. 3) Forædlermateriale: Frø af en forædlet sort, der benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basis, basis, certificeret frø, certificeret frø af 1. generation og 2. generation. 4) Udlægsparti: Frø, der benyttes til avl af frø. 5) Generation: Et led i opformeringsrækkefølgen fra forædlermateriale til certificeret frø af 1. generation. 6) Kategori: Forædlermateriale, præ-basis, basis, certificeret frø og certificeret frø af 1. generation, eller standardfrø. 7) Forældrekomponenter: Linjer, der er fremstillet ved indavl, eller hybrider, og som bruges til produktion af hybridfrø. 8) Bestand: Et areal med avl af frø. 9) Areal: En samling af marker med avl af frø under ét produktionssted. 10) In situ-bevarelse: Bevarelse af genetisk materiale i dets naturlige omgivelser og, når det drejer sig om kulturplantearter, i det dyrkningsmiljø, hvor de har udviklet deres distinkte egenskaber. 11) Forseglingsmåned: den måned, hvor partiet er påbegyndt prøvetaget, mærket og forseglet. 12) Bevaringssorter: In situ-bevarelse og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer gennem dyrkning og handel med landracer og sorter, der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetisk erosion. 13) Genetisk erosion: Tab over tid af genetisk diversitet mellem og i populationer eller sorter af samme art eller reduktion af en arts genetiske basis som følge af menneskelige indgreb eller miljøændringer. 14) Landrace: Gruppe af populationer eller kloner af en planteart, der er naturligt tilpasset miljøforholdene i deres region. 15) Hobbysort: Sort, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold. 16) Bejdsning: Kemisk behandling af frø. 17) Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF.