BEK 1329/2024 ст. 11
Fondens forvaltning
Hver fond skal have sin egen hjemmeside, jf. § 9, stk. 3, 1. pkt., i landbrugsstøtteloven. På hjemmesiden skal fonden offentliggøre ansøgningsfrister, ansøgningsprocedurer og relevant ansøgningsmateriale mv.
Stk. 2. Fondens ansøgningsrunder skal offentliggøres på Statens-tilskudspuljer.dk efter de til enhver tid gældende regler.
Stk. 3. Fonden skal forud for en ansøgningsrunde overveje om offentliggørelse af ansøgningsfrister, ansøgningsprocedurer og relevant ansøgningsmateriale mv., jf. stk. 1 og 2 skal suppleres med offentliggørelse på andre platforme og i andre relevante medier. Fondens overvejelser, herunder begrundelse for fravalg eller tilvalg af supplerende offentliggørelse, skal fremgå af bestyrelsesreferatet, jf. § 16.
Stk. 4. Fonden skal offentliggøre det af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkendte budget og årsregnskab på fondens hjemmeside senest 30 dage efter, godkendelsen er meddelt fonden.