BEK 1317/2024 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg
BEK 1317/2024 ст. 2
Anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Den besætningsansvarlige: Den person, der har det daglige ansvar for pasningen af dyrene. 2) Afkom af malkekvæg: en kalv eller et ungdyr, som har en malkeko som mor. 3) Ammetante: Ko, som bruges til diegivning af kalve, som er adskilt fra moderen. 4) Kalv: Et kreatur på indtil 6 måneder. 5) Ko: Hundyr, der har kælvet mindst én gang. 6) Kreaturer: En samlet betegnelse for kategorier af kvæg, herunder ko, kalv, tyr, herunder slagtetyr, kvie, herunder slagtekvie. 7) Kvæg: En samlet betegnelse for kreaturer af alle køn og aldersklasser. 8) Kødkvæg: Kvæg, som ikke er malkekvæg eller afkom af malkekvæg. 9) Malkekvæg: Kvæg, der holdes med henblik på mælkeproduktion. 10) Slagtekvie: Hundyr på 6 måneder eller derover med en malkekvægsmor og en kødkvægsfar, som opdrættes med henblik på slagtning og som er registreret som slagtekvie i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). 11) Slagtekviekalv: Hundyr på op til 6 måneder med en malkekvægsmor og en kødkvægsfar, som opdrættes med henblik på slagtning og som er registreret som slagtekvie i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). 12) Tyr: Kvæg af hankøn. 13) Ungdyr: a) Hundyr på 6 måneder eller derover, som er afkom af malkekvæg, og som endnu ikke har kælvet (kvier) og som ikke opdrættes med henblik på slagtning, jf. litra c. b) Tyr på 6 måneder eller derover, som er afkom af malkekvæg, i perioden, hvor dyret opfedes med henblik på slagtning eller avl. c) Slagtekvie på 6 måneder eller derover, som er afkom af malkekvæg, i perioden, hvor dyret opfedes med henblik på slagtning. 14) Små racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg. 15) Store racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på 550 kg eller derover. 16) Dybstrøelsesstald: Løsdriftsstald, hvor hvilearealet er et strøet fællesareal. 17) Foderbord: Krybben eller pladsen, hvor foderet bliver tildelt. 18) Malkeområde: Område, hvor koen opholder sig i forbindelse med malkning. 19) Sengebåse: Individuelle hvilepladser adskilt af skillebøjler eller lignende. 20) Sengebåsestald: Stald, hvor kreaturerne kan bevæge sig frit (løsdriftsstald), og hvor hvilearealet er opdelt i sengebåse. 21) Ædeplads: En plads ved foderbordet. 22) Zooteknisk behandlingsøjemed: En individuel indgift i et dyr med henblik på brunstsynkronisering og forudgående behandling af donor og recipient i forbindelse med embryotransplantation.