BEK 1297/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2025
BEK 1297/2024 ст. 8
Basisstøtte, kriterier for støtteberettigelse
Basisstøtte for et areal er endvidere betinget af opfyldelse af følgende kriterier: 1) Arealet må med virkning inden for 2025 ikke være omfattet af ansøgning om tilsagn om tilskud eller tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug, til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug under et af landdistriktsprogrammerne. 2) Arealet må for 2025 ikke være omfattet af ansøgning om tilskud til biodiversitet og bæredygtighed under artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115. 3) Arealet må med virkning for 2025 ikke være omfattet af ansøgning om tilsagn om tilskud eller tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer eller til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter under artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115. 4) Arealet må ikke indgå i et minivådområde med omkringliggende areal, der er etableret med tilskud i medfør af anden lovgivning eller er omfattet af tilsagn om tilskud, der er meddelt i medfør af anden lovgivning senest i den planperiode, der udløber i 2025. 5) Arealet må ikke være omfattet af bortfald af tilsagn om økologisk arealtilskud, jf. bekendtgørelse nr. 1077 af 1. juni 2021 om økologisk arealtilskud, med virkning fra og med det tilsagnsår, der begynder den 1. september 2024, og som er en følge af, a) at en erhverver ikke indtræder i tilsagnet for arealet, jf. § 25, stk. 3, 1. pkt., i den nævnte bekendtgørelse, b) at tilsagnshaver har indgivet erklæring om, at en revision af tilsagnet ikke accepteres, jf. § 26, stk. 4, i den nævnte bekendtgørelse, eller c) at anmodning om udbetaling af tilskud indgivet på fællesskema i Tast selv ikke er modtaget i styrelsen senest 25 kalenderdage efter fristen for indgivelse af fællesskema i det kalenderår, hvor det pågældende tilsagnsår udløber, jf. § 39, stk. 1, nr. 4, i den nævnte bekendtgørelse.