BEK 1296/2024 · Bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter
BEK 1296/2024 ст. 12
Revision af tilsagn
Tilsagn om tilskud for et areal bortfalder, hvis arealet efter tilsagnsperiodens begyndelse bliver omfattet af en eller flere af følgende reguleringer: 1) 3-metersbræmmer omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. den for det pågældende kalenderår gældende bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet, dog for kalenderåret 2024 bekendtgørelse om konditionalitet for 2024, og som ikke er en konsekvens af vand- og klimaprojektet. 2) Krav i medfør af anden lovgivning end §§ 3 og 4 i lov om naturbeskyttelse, og hvor kravet indebærer en regulering, som omhandlet i § 8, nr. 1.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud for arealet bortfalder med virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, inden for hvilket den pågældende regulering har virkning fra.
Stk. 3. Tilskud, der er udbetalt for arealet for de tilsagnsår, hvor tilsagnet bortfalder, skal tilbagebetales af tilsagnshaver. Tilbagebetalingskravet opgøres som engangsbeløbet for arealet, jf. § 18, stk. 1, divideret med fem og ganget med det antal tilsagnsår, hvor tilsagnet bortfalder.