BEK 1290/2024 ст. 5
Kriterier og forpligtelser
Der kan ydes støtte på op til 100 pct. af følgende støtteberettigede omkostninger: 1) Producentsammenslutningens omkostninger ved tilrettelæggelse af uddannelses- og kompensationsudviklingsaktiviteter, herunder uddannelseskurser, workshops, konferencer og coaching, demonstrationsaktiviteter eller informationsaktioner. 2) Griseproducenternes meromkostninger som følge af følgende forebyggende tiltag, der er mere vidtgående end de dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, jf. stk. 4: a) Ekstra opsyn. b) Ekstra æde- og drikkepladser. c) Foranstaltninger til forbedring af staldklimaet med undtagelse af omkostninger, der skyldes investeringer i aktiver. 3) Griseproducenternes indkomsttab som følge af forebyggende tiltag i form af større areal pr. produceret gris end de arealkrav, der er fastsat i forhold til de dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, jf. stk. 4. 4) Producentsammenslutningens administrative omkostninger vedr. ordningen.
Stk. 2. Omkostningerne, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, er kun støtteberettigede, såfremt støtten ydes i form af subsidierede tjenester.
Stk. 3. Omkostningerne, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, er kun støtteberettigede, såfremt videnudveksling- og informationstjenesterne leveres af virksomheder og organisationer, der har den nødvendige kapacitet i form af kvalificeret og regelmæssigt uddannet personale til at udføre disse opgaver.
Stk. 4. De støtteberettigede omkostninger nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, er betinget af, at følgende dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise er opfyldt: 1) Mindstekrav om ét dagligt tilsyn, jf. grisebekendtgørelsens § 4, stk. 1. 2) Mindstekrav til udformning, fremstilling, installation og vedligeholdelse af udstyr til fodring og vanding, jf. grisebekendtgørelsens § 20. 3) Mindstekrav om frit gulvareal, jf. grisebekendtgørelsens § 34. 4) Mindstekrav om luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter, jf. grisebekendtgørelsens § 60.
Stk. 5. Omkostningerne, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, er kun støtteberettigede, hvis disse kan ydes i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte 9) Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, EU-Tidende, L af 15. december 2023. .
Stk. 6. Tilskudsmodtager skal afgive erklæring om opfyldelse af betingelserne i Europa-Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte 10) Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, EU-Tidende, L af 15. december 2023. , jf. stk. 5. Erklæringen findes på Svineafgiftsfondens hjemmeside.