BEK 1282/2024 · Bekendtgørelse om produktionsafgift på kartofler
BEK 1282/2024 ст. 6
Hvis afgiftsgrundlaget er under 20.000 hkg, skal virksomheden afgive en erklæring om, at de oplysninger, som er afgivet på oplysningsskemaet, jf. § 5, stk. 2, er korrekte.
Stk. 2. Hvis afgiftsgrundlaget er på 20.000 hkg. eller derover, skal virksomheden indhente enten en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor eller en attestation fra en uafhængig økonomi- og regnskabssagkyndig konsulent om opgørelsens overensstemmelse med virksomhedens registreringer og bogholderi.
Stk. 3. Den uafhængige, godkendte revisor skal erklære sig om den i stk. 2, nævnte opgørelse. Erklæringen skal være i overensstemmelse med International Standard on Related Services (ISRS) 4400 DK og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Revisoren skal indsende erklæringen i et skema, som kan rekvireres ved kontakt til Kartoffelafgiftsfonden og er tilgængeligt på Kartoffelafgiftsfondens hjemmeside.
Stk. 4. Den uafhængige økonomi- og regnskabssagkyndige konsulent skal ved attestationen af den i stk. 2, nævnte opgørelse bekræfte, at de på oplysningsskemaet anførte beløb er i overensstemmelse med virksomhedens registreringer og bogholderi, og er korrekt kategoriseret på skemaet. Den uafhængige økonomi- og regnskabssagkyndige konsulent skal indsende attestationen i et skema, som kan rekvireres ved kontakt til Kartoffelafgiftsfonden og er tilgængeligt på Kartoffelafgiftsfonden hjemmeside.