BEK 1240/2024 · Bekendtgørelse om læggekartofler og avl af konsumkartofler
BEK 1240/2024 ст. 38
Handel med læggekartofler
Pakninger af certificerede partier skal mærkes med plantepas kombineret med certificeringsmærke, der opfylder betingelserne i bilag 10. Mærkning skal være foretaget af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller af en godkendt virksomhed, jf. § 14.
Stk. 2. Kun godkendte læggekartofler, jf. § 31, må mærkes med plantepas kombineret med certificeringsmærke.
Stk. 3. Plantepas kombineret med certificeringsmærke må kun anvendes til den pakning, det oprindeligt er udstedt til.
Stk. 4. Opdeles en pakning med læggekartofler, skal hver af de nye pakninger forsynes med et nyt plantepas kombineret med certificeringsmærke.
Stk. 5. Trykte plantepas kombineret med certificeringsmærker, herunder fejltrykte mærker, der ikke anvendes, skal opbevares i 3 år på den autoriserede sorterevirksomhed.