Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1220/2024 · Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for transmissionssystemejer

BEK 1220/2024 ст. 12

Justering af rammer

ДействуетОфициальный текст

Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning indtægtsrammen i reguleringsåret, såfremt transmissionssystemejer får væsentlige meromkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægtsrammen, til aktiviteten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, og nyinvesteringer og tillægsgivende reinvesteringer.

Stk. 2. Ved væsentlige meromkostninger forstås, at nettonutidsværdien af meromkostningen udgør minimum 1 mio. kr.

Stk. 3. Nettonutidsværdien efter stk. 2 beregnes ved, at de forventede driftsomkostninger tilbagediskonteres med den forrentningssats af forrentningsgrundlaget, der anvendes i indeværende reguleringsperiode, og tillægges den samlede anlægssum.

Stk. 4. Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type, som er adskilte projekter.

Stk. 5. Omkostninger, der vedrører samme forhold eller samme projekt, men som f.eks. er spredt over flere år eller separate geografiske områder, vurderes under et i opfyldelsen af væsentlighedskriteriet efter stk. 1.

Stk. 6. Forsyningstilsynet nedsætter indtægtsrammen i reguleringsåret, såfremt transmissionssystemejer får færre omkostninger til aktiviteter, jf. stk. 1-5.

Stk. 7. Beløbene i stk. 2 er for 2021 og pristalsreguleres hvert år.

Stk. 8. Forsyningstilsynet hører Energistyrelsen forud for afgørelse om tillæg, om projektet kræver godkendelse efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet. Godkendelse efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet er en forudsætning for Forsyningstilsynets afgørelse om tillæg.