Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1209/2024 · Bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for systemoperatør

BEK 1209/2024 ст. 2

Generelle bestemmelser

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 1) Afskrivninger: Afskrivninger af aktiver i aktivbasen. 2) Aktivbase: Aktiver til brug for at varetage systemoperatørens systemdriftsaktivitet (ikke omsætningsaktiver, og aktiver, som er omfattet af gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg). 3) Balanceringsomkostninger: Nettoomkostninger afledt af systemoperatørs balancering af det sammenhængende system og markedet for gas. 4) Driftsomkostninger: Omkostninger, som systemoperatøren afholder til systemdrift ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift af den aktivitet i medfør af § 2, stk. 2 i lov om Energinet, herunder driftsomkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder og omkostninger til demontering af eksisterende anlæg, som ikke allerede er tillagt aktivets kostpris og som ikke indgår i beregningen af en forhøjelse i indtægtsrammen. Ved opgørelsen af driftsomkostningerne medregnes omkostninger til systemdrift, der er omfattet af systemoperatørens aktivitet i medfør af lov om Energinet § 2, stk. 2, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder inden for Energinets koncern end systemoperatøren. Omkostninger i forbindelse med anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, jf. § 22, og omkostninger i forbindelse med gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg indgår ikke i opgørelsen af driftsomkostninger. Driftsomkostningerne anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. 5) Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem systemoperatørens indtægter, jf. nr. 8, og dens indtægtsramme. Højere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i brugernes favør. Lavere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i egen favør. 6) Ekstraordinær effektiviseringsgevinst: Hvor faktiske omkostninger til drift og afskrivninger af aktiviteter i kalenderåret er mindre end den korrigerede omkostningsramme for kalenderåret med fradrag af årets effektiviseringskrav, er der opnået en ekstraordinær effektiviseringsgevinst svarende til forskellen mellem de to beløb. 7) Forrentning: Omkostning, der knytter sig til tilvejebringelse af kapital. 8) Indtægter: Indtægter relateret til opgaver, der varetages af systemoperatør, herunder systemplanlægning, gasmarkedsudvikling, driftsudvikling og kontrolcenter, og andre indtægter, som systemoperatøren opnår ved driften af systemoperatøraktiviteten, og som i henhold til årsregnskabslovens regler kan indregnes i den årsrapport, som systemoperatøren, er forpligtet til at aflægge efter årsregnskabsloven. Ved opgørelsen af indtægter medregnes indtægter til systemoperatørens aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder inden for Energinets koncern end hos systemoperatøren samt indtægter, som oppebæres som følge af kompensationsordninger m.v., der finansierer omkostninger til systemoperatørens aktivitet. Indtægter, som systemoperatøren oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, jf. § 22, og indtægter fra gasopstrømsledningsnet og gasopstrømsanlæg, indgår ikke i opgørelsen af indtægterne. Indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. 9) Nødforsyningsomkostninger: Omkostninger til markedsbaseret indkøb af nødforsyningsredskaber. 10) Omkostninger: Summen af afskrivninger og driftsomkostninger, jf. nr. 1 og 4. 11) Reguleringsperiode: En 2-årig periode, hvor første reguleringsperiode påbegyndes den 1. januar 2025. 12) Reguleringsår: Kalenderår. 13) Reguleringsregnskab: Regnskab for selskabets aktiviteter, som skal aflægges til Forsyningstilsynet. 14) Systemydelser: Omfatter energiomkostninger, herunder procesenergi til drift af det sammenhængende system, herunder til gasforbrug til gasforvarmning ved aftagepunkter og elforbrug til drift af kompressorstationer, omkostninger til opstrøm indgår ikke. 15) Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver, jf. § 6, stk. 1, nr. 29, i lov om gasforsyning. 16) Systemdrift: Det overordnede ansvar for at opretholde gasforsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende gasforsyningssystem, herunder til indkøb pålagt transmissionsselskaber i relation til eksempelvis opretholdelse af gasforsyningsstandarden efter artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1938/EU af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010. Systemdrift kan være markedsudvikling, systemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energikilder jf. § 12 a i lov om gasforsyning.