BEK 1089/2024 · Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug
BEK 1089/2024 ст. 3
Ansøgninger og miljøkonsekvensrapporter
En ansøgning om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug efter §§ 16 a eller 16 b i husdyrbrugloven, herunder en eventuel miljøkonsekvensrapport, skal indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor husdyrbruget er beliggende.
Stk. 2. En ansøgning skal indgives ved anvendelse af det digitale selvbetjeningssystem www.husdyrgodkendelse.dk, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. En ansøgning, der ikke indgives ved digital selvbetjening, skal afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Eventuelle supplerende oplysninger til en ansøgning, herunder til en miljøkonsekvensrapport, jf. § 4, stk. 13, kan indgives på en anden måde end ved anvendelse af digital selvbetjening.