Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1046/2024 · Bekendtgørelse om anmeldelse og registrering af virksomheder og personer i Finanstilsynets hvidvaskregister

BEK 1046/2024 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Virksomheder og personer omfattet af § 1 skal indgive anmeldelse til Finanstilsynet om optagelse i registeret.

Stk. 2. Anmeldelse skal ske ved brug af anmeldelsesblanketten for virksomheders og personers anmeldelse efter hvidvasklovens § 48, stk. 1, som findes på Finanstilsynets hjemmeside. Anmeldelsen og den dokumentation, der skal indberettes sammen med anmeldelsen, skal indsendes elektronisk til Finanstilsynet.

Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 1 skal angive følgende oplysninger, når der indgives anmeldelse om optagelse i registeret: 1) Virksomhedens CVR-nummer. 2) Virksomhedens navn og adresse. 3) Oplysninger om den eller de tjenesteydelser, som virksomheden udøver, og som er oplistet i hvidvasklovens bilag 1.

Stk. 4. Virksomheders øverste ledelse, daglige ledelse og reelle ejere skal angive følgende oplysninger, når der indgives anmeldelse om optagelse i registeret: 1) Personens CPR-nummer. Hvis den pågældende ikke har et CPR-nummer, anvendes lignende form for personlig identifikation. Hvis lignende form for personlig identifikation heller ikke haves, angives personens fødselsdato, jf. i øvrigt stk. 5. 2) Personens fulde navn og adresse. 3) Oplysninger om den eller de tjenesteydelser, som personen udøver, og som er oplistet i hvidvasklovens bilag 1.

Stk. 5. For personer, for hvem der skal foretages anmeldelse efter stk. 4, og som ikke har et CPR-nummer, skal der i forbindelse med registreringen oplyses om fødselsdato og statsborgerskab ved fødslen samt pasnummer eller nummer fra et identitetskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland. Kopi af pas eller nationalt identifikationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland, skal vedlægges anmeldelsen.

Stk. 6. Har virksomheden ikke reelle ejere, skal virksomheden anføre de oplysninger, der er nævnt i stk. 4, for den øverste ledelse og den daglige ledelse.