BEK 1023/2024 · Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje
BEK 1023/2024 ст. 16
Bedømmelse m.v.
Ved ikke bestået afsluttende opgave, kan opgaven efter fornyet bearbejdelse indleveres igen til bedømmelse, eller en ny opgave kan udarbejdes. Den afsluttende opgave kan afleveres til bedømmelse i alt tre gange med højest 3 måneders mellemrum.
Stk. 2. Specialuddannelsesrådet i intensiv sygepleje kan ud fra en begrundet ansøgning godkende en forlængelse af afleveringsfristen for den afsluttende opgave, såfremt der forekommer særlige forhold. Særlige forhold kan f.eks. være: Sygdom, dødsfald blandt nærmeste pårørende eller anden force majeure. Ansøgning om udsættelse af afleveringsfrist skal være Specialuddannelsesrådet i hænde senest 2 uger inden afleveringsfristen. Såfremt denne frist ikke overholdes, vil ansøgningen ikke blive behandlet.
Stk. 3. Der kan ansøges om og gives dispensation for aflevering af den afsluttende opgave én gang, og der kan gives højst 6 måneders dispensation fra afsluttet 1½ års klinisk uddannelse.