Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 938/2024 · Bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet

BEK 938/2024 ст. 49

ДействуетОфициальный текст

Løn under værnepligtsuddannelse indgår i optjeningen af anciennitet til tidlig pension efter § 6 i det omfang, der er indbetalt ATP-bidrag af lønnen. I perioden fra og med 1976 til og med 1990 indbetales der fuldt ATP-bidrag af lønnen under værnepligtsuddannelse.

Stk. 2. Fra og med 1991 indbetales der ikke ATP-bidrag for de første 4 måneders værnepligtsuddannelse. Der tillægges derfor 4 måneders anciennitet til personer, der har aftjent værnepligt fra og med 1991. Der beregnes en gennemsnitlig grad for året på baggrund af den tillagte anciennitet sat i forhold til kalenderårets måneder. Den beregnede anciennitet deltidskorrigeres med faktor 1,5.

Stk. 3. Personen skal selv dokumentere værnepligtsuddannelse før 1976. Ancienniteten beregnes på baggrund af antal måneder med værnepligtsuddannelse i kalenderåret divideret med kalenderårets måneder. Herefter deltidskorrigeres den beregnede anciennitet med faktor 2.

Stk. 4. Personen skal selv dokumentere perioder med værnepligtsuddannelse fra udlandet, jf. §§ 61 og 62. Ancienniteten beregnes på baggrund af antal måneder med værnepligtsuddannelse i kalenderåret divideret med kalenderårets måneder. Herefter deltidskorrigeres den beregnede anciennitet med faktor 2 i perioden fra 1971 til og med 1977 og med faktor 1,5 fra og med 1978.

Stk. 5. Den optjente anciennitet for hver måned, jf. stk. 4 summeres for de enkelte kalenderår.