Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 920/2024 · Bekendtgørelse om censorordning og censorvirke

BEK 920/2024 ст. 14

Valg af censorledelse

ДействуетОфициальный текст

For hvert censorkorps vælges af og blandt censorerne en censorledelse bestående af en forperson og en eller flere næstforpersoner. Censorledelsen vælges for en 4-årig periode svarende til censorkorpsets beskikkelsesperiode. Censor kan kun vælges til én censorledelse. Til censorledelse kan ikke vælges bestyrelsesmedlemmer eller ledende medarbejdere ansat på de videregående uddannelsesinstitutioner som f.eks. studieleder, institutleder eller dekan.

Stk. 2. Den institution, som varetager sekretariatsfunktionen for uddannelsen, eller censorsekretariatet, jf. § 19, forestår og afholder valget samt underretter Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og relevante institutioner om valget.

Stk. 3. Valg af censorledelse finder sted snarest muligt efter nybeskikkelse af korpset.

Stk. 4. Afgår censorledelsen skal opgaver og relevante dokumenter overdrages til den nye censorledelse.

Stk. 5. Ved læreruddannelsen vælges en næstforperson inden for hvert af uddannelsens obligatoriske fag i grundfaglighed med ekstern censur samt for hvert undervisningsfag. For pædagoguddannelsen vælges et antal næstforpersoner, der samlet dækker uddannelsens dele med ekstern censur.

Stk. 6. Korpsets forperson og næstforperson/-er danner censorledelsen. Det skal tilstræbes, at mindst en i censorledelsen er aftagercensor.

Stk. 7. Censorledelsen repræsenterer korpsets censorer over for institutionerne og styrelsen.