BEK 920/2024 · Bekendtgørelse om censorordning og censorvirke
BEK 920/2024 ст. 11
Censors opgaver i forhold til censur og behandling af klagesager
En censor skal, 1) virke som censor ved uddannelsens eksterne eksamener og prøver, jf. § 10, 2) bistå censorledelsen med at rådgive om uddannelsernes eksamensformer, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive beretning om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen til brug for dennes løbende kvalitetssikringsarbejde og til censorledelsen til brug for årsberetningen, jf. § 15, stk. 1, nr. 4, 4) medvirke ved behandling af faglige klager og anker over eksamen og prøver, og 5) orientere institutionen ved mistanke om eksamenssnyd.
Stk. 2. Censor gør i henhold til eksamensbekendtgørelsernes regler notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug ved institutionens sagsbehandling i tilfælde af en eventuel klagesag. Censor skal udlevere notaterne, hvis den eksamensafholdende institution anmoder herom.
Stk. 3. Censors virksomhed er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt, og databeskyttelsesretlige regler.