Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 865/2024 · Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

BEK 865/2024 ст. 14

Fælles bestemmelser

ДействуетОфициальный текст

Virksomhedsdokumenter, som Erhvervsstyrelsen modtager, er offentligt tilgængelige. Dette gælder dog ikke dokumenter, som er undtaget fra offentlighed efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, herunder følgende dokumenter: 1) Attester om personlige forhold. 2) Regnskaber, der i henhold til lov ikke er offentligt tilgængelige. 3) Oplysninger om erhvervsdrivende fondes forretningsmæssige og driftsmæssige forhold eller lignende, som styrelsen er i besiddelse af efter § 17 eller § 24, i lov om erhvervsdrivende fonde, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for fonden, at oplysningen undtages fra aktindsigt, jf. lovens § 20, jf. offentlighedslovens § 30.

Stk. 2. For erhvervsdrivende fonde gælder bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kun i det omfang, Erhvervsstyrelsen bestemmer det, for følgende: 1) De oplysninger, som styrelsen pålægger revisor at give om fondens forhold efter § 75 i lov om erhvervsdrivende fonde. 2) Den beretning, som granskningsmændene skal afgive efter § 25, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde, jf. forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.