Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 840/2024 · Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven

BEK 840/2024 ст. 5

ДействуетОфициальный текст

Sikkerhed i form af en anfordringsgaranti stilles for 57.000 danske kroner. Det beløb, der er angivet i 1. pkt., er fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbets størrelse fastsættes ud fra det tidspunkt, hvor udlændingen har indgivet ansøgningen om opholdstilladelse. Beløbets størrelse skal ikke efterfølgende reguleres efter satsreguleringsprocenten.

Stk. 2. Hvis sikkerheden stilles i form af deponering, fastsættes størrelsen af det deponerede beløb af Udlændingestyrelsen. Beløbets størrelse fastsættes som det beløb, der skulle stilles, hvis sikkerhedsstilleren havde valgt at stille sikkerhed i form af en anfordringsgaranti, jf. stk. 1. Størrelsen af det deponerede beløb skal ikke efterfølgende reguleres efter satsreguleringsprocenten.