Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 840/2024 · Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven

BEK 840/2024 ст. 18

ДействуетОфициальный текст

Den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§ 10-12, frigiver sikkerhedsstillelsen ved meddelelse til det pengeinstitut, der har stillet garantien eller oprettet deponeringskontoen, når 1) udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, og der er sket inddrivelse af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 13, 2) udlændingen er meddelt en ny opholdstilladelse på andet grundlag, og der er sket inddrivelse af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 13, inden tidspunktet for udstedelse af den nye opholdstilladelse, 3) udlændingen er udrejst af Danmark, og kommunen af Udlændingestyrelsen har fået oplyst, at udlændingens opholdstilladelse er enten udløbet, bortfaldet, inddraget eller nægtet forlænget, og der er sket inddrivelse af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 13, eller 4) når udlændingen er død, og der er sket inddrivelse af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 13.

Stk. 2. Hvis sikkerhedsstilleren og udlændingen ophæver samlivet eller bliver meddelt separation eller skilsmisse, kan sikkerhedsstillelsen først frigives, når en af betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

Stk. 3. Afgår sikkerhedsstilleren ved døden, kan sikkerhedsstillelsen først frigives, når en af betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

Stk. 4. Efter anmodning fra sikkerhedsstilleren frigiver den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§ 10-12, sikkerhedsstillelsen ved meddelelse til det pengeinstitut, der har stillet garantien eller oprettet deponeringskontoen, når der er forløbet mindst 10 år fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af opholdstilladelse, jf. § 6, stk. 1, og der er sket inddrivelse af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i denne periode, jf. § 13.