BEK 831/2024 ст. 2
Gebyret betales ud fra den samlede anvendte sagsbehandlingstid pr. påbegyndt time som opgjort af Miljøstyrelsen eller kommunalbestyrelsen. I 2024 betales 741 kr. pr. påbegyndt time.
Stk. 2. Gebyret tilbagebetales ikke, selvom ansøger tilbagekalder ansøgningen eller ikke udnytter afgørelsen.
Stk. 3. Miljøstyrelsen eller kommunalbestyrelsen opkræver kvartalsvist gebyr for myndighedens opgaver, jf. § 1, og fastsætter forfaldsdatoen for gebyret, jf. stk. 1.
Stk. 4. Gebyret reguleres årligt pr. 1. januar på grundlag af det seneste offentliggjorte pris- og lønindeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning fra Finansministeriet. Den aktuelle gebyrtakst offentliggøres på Miljøstyrelsens eller kommunalbestyrelsens hjemmeside. Den første regulering finder sted den 1. januar 2025.
Stk. 5. For ansøgninger med flere ansøgere, hvor en eller flere ansøgere er ikke-statslige, betales alene for myndighedsbehandlingen for den del af projektet, som staten eller Energinet er ansøger for. Den del af sagsbehandlingstiden, der bruges på myndighedsbehandling af den private del af projektet, skal fratrækkes gebyropkrævningen. Dette gælder dog ikke for projekter om rørført transport af CO 2 , hvor der også opkræves gebyrer for ikke-statslige ansøgere, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt.